Idrætsmærket

Tid: Efter forårsopvisningen, læs mere under træningstider og prøvedatoer.
Sted: Idrætsparken (Nyborg idræts- og fritidscenter)
Kontaktperson: Jens Winther Sørensen, jensoglilian@gmail.com, tlf. 65 31 69 35.

Det er også muligt, at løbe sig til idrætsmærket, læs mere under "Idrætsmærke for løbere".

Ungdoms- og Voksenidrætsmærket
Når vintersæsonen er ved at være overstået starter man så småt med idrætsmærket. Her skal kort beskrives hvordan idrætsmærket erhverves. Det kan erhverves fra det år man fylder 12 hvor man starter med at tage ungdomsidrætsmærket og fra det år man fylder 18 går man over og tager voksenidrætsmærket.
Man starter med at få guldmærke nr. 1 og derefter 2 - 3 - 4 osv..

Der skal aflægges prøve i følgende discipliner:
gymnastik-/formprøve - udholdenhedsprøve - atletikprøve

Gymnastikprøven aflægges i gymnastiksalen og består af almindelige gymnastiske øvelser som krydres med lidt behændighed, et spring over redskab og en hæveøvelse gradueret efter alder.

Formprøven som består af 6 forskellige øvelser for mave, ryg, arme (bøjere og strækkere), ben, og hurtighed.

Udholdenhedsprøven består af enten 20 km. cykling, 8 km. gang, 5 km. løb eller 1 km. svømning i svømmehal.
Efter turen plejer vi at hygge os i cafeteriet med øl/vand og pølser.

Atletikprøven består af løb - kast - spring.
Kvinder udfører 3 øvelser, som regel 60 meter løb, kuglestød eller slyngbold samt stående længdespring (er man over 40 år må man undlade løb og tage 2 spring eller 2 kast).
Mænd udfører 5 øvelser, dog max. 2 fra hver gruppe, som regel 60/ 80/ eller 100 m. løb, stående længdespring, højdespring, kuglestød, diskos- eller håndgranatkast (mænd over 60 år udfører kun 4 øvelser og må undlade løb).
Også disse aftener slutter vi i cafeteriet med lidt socialt samvær for dem der har lyst.

Træningen
Gymnastik- og formprøven aflægges lige inden eller straks efter forårsopvisningen.
Udholdenhedsprøven trænes der ikke til, men aflægges som regel en aften i maj måned.
Atletiktræningen starter omkring 1. maj i Idrætsparken, og der aflægges prøver inden skolernes sommerferiestart.

Træningstidspunkter og tider for prøveaflæggelser annonceres på hjemmesiden www.ngif.dk  samt ved opslag i gymnastiksalene.

Formålet med at tage idrætsmærket er at strække motionssæsonen også ind i forårsmånederne, og på denne måde holde formen ved lige.
Desuden møder man også dem, som går på andre hold i foreningen, og derved skabes et bedre kammeratskab.
Mærkerne uddeles hvert år efter gymnastiksæsonens start, og er gratis for medlemmer.

Vil du vide mere - Bestyrelsen besvarer gerne spørgsmål.

 Instruktør:
Lilian Dyring Sørensen,
tlf. 65 31 69 35

Instruktør:
Jens Winther Sørensen
tlf. 65 31 69 35

Medlemmer som har erhvervet idrætsmærket 25 gange

Årstal Navn
1968 Ole Jelsing
1969 Chr. Præcius
1978 Grethe Staugård
1982 Kaj Juul
1985 Gerda Jelsing
1986 Otto Pedersen
1988 Norma Knudsen
1992 Erna Jørgensen
1993 Erna Nielsen
1999 Birgit Berg Pederen
1999 Vera Sørensen
2000 Astrid Dybdahl Hansesn
2002 Lilian Dyring Sørensen
2004 Erik Krøjgaard
2008 Annie Larsen
2008 Gudrun Pedersen
2008 Mona Johanson
2009 Alfred Rasmussen
2009 Jens Winther Sørensen
2010 Inge Rasmussen 
2011 Jan Hansen
2013 Børge Sørensen
2015 Bente Hansen
2015 Ulla Hansen
2016 Karin Andersen

 

Medlemmer som har erhvervet idrætsmærket 40 gange

Årstal Navn
1983 Ole Jelsing
2001 Otto Pedersen
2003 Norma Knudsen
2014 Birgit Berg Pedersen

 

Medlemmer som har erhvervet idrætsmærket 50 gange 

Årstal Navn
2011 Otto Pedersen