Onsdag den 15. april var vi på besøg på multibanen ved Odense Universitet.
Med truende skyer, og også lidt regn, fik vi en kort gennemgang af nogle af mulighederne på multibanen. Kun fantasien sætter grænser for hvordan de forskellige redskaber kan bruges til træning og sjov.
For at prøve noget af, blev vi i hold sendt rundt til redskaberne i midten af multibanen. Der var god brug for koordination af kroppen, og for at samarbejde med holdet. Bakkerne blev også taget i brug til stafet.
På den yderste løbebane er der mulighed for at blive styret med lys, så man kan følge bestemt hastighed rundt på banen. Dette lysanlæg udviklingspotentiale, bl.a. bør man kunne løbe mere end 1 omgang med lys. Men det gav bl.a. syn for, hvor hurtigt eliten løber, hvis hastigheden blev sat på deres minuttid, og det derfor er svært at følge løbelyset.
Multibanen er klart et besøg mere værd. Og der er rig mulighed for at aktivere familien også, om ikke på banen, så ved de grillpladser, der også er klar.