Der er Landsstævne i Esbjerg 4.-7. juli 2013. Landsstævnet er Danmarks største idrætsbegivenhed, hvor deltagere fra de fleste idrætsgrene kan deltage, og som mange ser frem til, hver gang landsstævnet afholdes.

Som løber kan du deltage i en masse løbediscipliner; så mange du selv kan holde til. Men landsstævnet er også en lejlighed til at få afprøvet mange af de andre idrætsgrene. Du sammensætter selv DIT eget program.

Har du ikke været til landsstævne før, kan du læse mere om muligheder og sammensætning af dit eget program på siden Bag om på landsstævnets hjemmeside l2013.dk
Resten af hjemmesiden er et overflødighedshorn af oplysninger, aktiviteter, programmer og invitationer. Gå selv på opdagelse!

I løbeklubben vil du kunne få en folder og anden information. Der er blandt andet planer om fælles transport til og fra landsstævnet.

Trænerne vil løbende gøre opmærksom på landsstævnet. Men du skal selv reservere dagene 4.-7. juli 2013 i din kalender.

Prisen for deltagelse i landsstævnet stiger jo tættere på vi kommer. Lige nu kan man spare 246 kr. ift. normal tilmeldingsgebyr, hvis man tilmelder sig inden 1. november 2012. Læs mere om dette på siden Køb billet på landsstævnets hjemmeside.

Du kan starte med at abonnere på landsstævnets nyhedsbreve. Gør det nu!