Løberbloggen

Velkommen til løberbloggen

Medaljehøst ved FM

10. marts 2013 19:11

FM i Kerteminde foregik på den koldeste dag denne vinter, eller sådan føltes det. Storebælt viste tænder, og vinden var isnende. Heldigvis havde Kerteminde Motionsklub fundet en god rute i Lundsgårdsskoven, hvor der til tider var læ.

Til gengæld bød ruten på sæsonens mest udfordrende crossløb, der bød på alt fra cross-værktøjskassen. Skovstier og traktorspor, skovbund med rødder og brombærranker, grøfter at forcere, sumpede hulle at hænge i, høje og bjerge at bestige. Men de fleste synes godt om ruten, da man var kommet i mål.

Ved den efterfølgende præmieuddeling i Kertemindehallens cafeteria høstede NGIF mange medaljer, især i de unge rækker.