Løberbloggen

Velkommen til løberbloggen

Testløb 2014

9. april 2014 20:13

Vinteren afsluttes med Testløb. Der løbes 5 km, 8 km eller 10 km på de faste ruter, alle løber med nummer på maven. Vore skarpeste tidtagere står på strategiske steder på ruten, og tager tid i mål.

De fleste løbere er mødt til start, så det er et stort felt der begiver sig ud på ruten.
Vinden er ikke en uvæsentlig faktor i dag, men heldigvis fra nordvest, så der løbes i læ af skov og huse de fleste steder. Temperaturen er til gengæld nær perfekt lige over 10 grader, med mindre man har klædt sig for varmt på.
Solen skinner tilmed på hjemvejen på ruten, og det er med til at hæve stemningen endnu højere.

Mange fik, for sig selv, overraskende gode tider. Tillykke! Det lover godt for sommersæsonen.

Efter et bad var det dækket op i cafeteriaet, og æggekage på menuen. Og alle blev hædret med diplomer med de gode tider; klar til at blive forbedret næste år.