Træningshjælp til Broløbet

NGIF hjælper med træningen mod Broløbet

Med regnen trommende mod ruden, kan det svigte med motivationen til at tage løbeskoene på, og komme ud på stierne og træne. En træning, som man i baghovedet godt ved er nødvendig, for at komme i form til at løbe halvmaraton over Storebæltsbroen i juni.

Løbeklubben i NGIF tilbyder en plads på et hold, der kan hjælpe med at nå målet, gennem ugentlig løbetræning og socialt fællesskab. Løbeklubben har hold på alle niveauer, hvad enten man starter fra sofaen eller man træner målrettet efter en god tid.

Dette års Broløb over Storebælt har åbnet for kvartmaraton (cirka 10 km), og det giver mulighed for både løbere og gående at prøve kræfter med turen fra Sprogø til Nyborg på en overkommelig distance. Men målrettet træning på et løbe- eller gå-hold med NGIF begrænser risikoen for skader og overanstrengelser væsentligt, både under træningen op til løber, og på selve dagen.

Fik man ikke købt et startnummer til Broløbet, så er der hjælp at hente. Deltager man i træning med NGIF frem mod Broløbet, får man mulighed for at købe et startnummer reserveret til formålet.

NGIF afholder informationsmøde om træning frem mod Broløbet mandag den 17. februar kl. 19.30 i Nyborg Idræts- og Fritidscenter, i lokalet Storebælt. Er man forhindret, kan man kontakte formanden Ann Rasmussen på kontakt@ngif.dk