Nye Corona restriktioner

18-12-2021

Dato: 18. december 2021
Emne: Nye Corona restriktioner

Kære alle

Efter endnu et pressemøde i går, er der nu meldt nogle nye restriktioner ud på kultur- og idrætsområdet.

Bestyrelse har derfor besluttet at al indendørs træning stopper indtil den 17. januar iht. nedenstående information fra Kommunen

Husk disse Corona anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen når vi starter indendørs træning i 2022.

Beskyt dig selv og andre mod coronavirus/COVID-19 er stadig aktuelt

 

Her er 5 gode råd for at beskytte sig selv og andre mod smitte:

  1. Vask dine hænder tit eller brug håndsprit
  2. Host eller nys i dit ærme – ikke dine hænder
  3. Undgå håndtryk, kindkys og kram – begræns den fysiske kontakt
  4. Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen
  5. Hvis du er ældre eller kronisk syg – hold afstand og bed andre tage hensyn

 

I denne mail vil vi prøve at samle de restriktioner, der er gældende for området, men er I i tvivl, kan I se mere på Kulturministeriets hjemmeside.   kan desuden søge information hos www.dgi.dk eller www.dif.dk.

Med de nye restriktioner betyder det, at en lang række arrangementer og begivenheder i kultur- og idrætslivet bliver lukket. Det drejer sig bl.a. om følgende lokaler og lokaliteter: Spillesteder, teatre, biografer, museer, kunsthaller, kulturhuse, folkehøjskoler, samt lokaler og lokaliteter, hvor der afvikles folkeoplysende aktiviteter og idrætsarrangementer med betalende tilskuere.


Desuden er det besluttet at indføre krav om mundbind i de lokaler på kultur- og idrætsområdet, der ikke er lukkede. Det drejer sig bl.a. om biblioteker, idrætshaller, træningscentre, musikskoler, foreningslokaler og svømmehaller.  

Følgende lokaler og lokaliteter skal holdes lukket for offentligheden:

  • Lokaler og lokaliteter, hvor der afholdes koncerter, scenekunstforestillinger, forevisninger, storskærmsarrangementer og lignende.
  • Lokaler og lokaliteter, hvor der udøves kulturaktiviteter, herunder spillesteder, teatre, biografer, museer, kunsthaller, kulturhuse og lignende.
  • Folkehøjskoler, aftenskoler, daghøjskoler og Folkeuniversitet.
  • Lokaler og lokaliteter, hvor der afvikles idrætsaktiviteter med betalende tilskuere eller tilskuere, som tilbydes billetter gratis, som sædvanligvis ville blive udbudt til salg.

Der indføres desuden krav om brug af mundbind eller visir for besøgende mv. på 12 år og derover i lokaler på kulturområdet, hvor der er offentlig adgang, herunder de steder, hvor der gælder coronapas, og som ikke lukkes. På den baggrund indføres der krav om brug af mundbind eller visir i følgende lokaler: Lokaler, hvor der udøves idræts-, fritids- og foreningsaktiviteter, herunder svømmehaller, idrætshaller, træningscentre og foreningslokaler biblioteker, arkiver, musik- og kulturskoler, andre kunstskoler og grundkurser på kunstområdet. Det er meldt ud fra Danmarks Idrætsforbund, at reglerne om mundbind eller visir på idrætsfaciliteter gælder indtil den 17. januar. De endelige retningslinjer er endnu ikke udarbejdet, men DIF forventer, at der gælder de samme retningslinjer som sidst, da der var krav på disse faciliteter – nemlig at udøvere, instruktører mm. er undtaget.

Endelig opfordres der til, at man ikke deltager i indendørs (ikke udendørs) foreningsaktiviteter, herunder idrætsaktiviteter mv. i juleferien – f.eks. camps eller stævner. Opfordringen gælder indtil 5. januar 2022, hvor grundskolerne forventes at genåbne. Eliteidræt kan fortsætte, dog uden tilskuere – dette er gældende indtil den 17. januar.

 

Nyborg Kommune opfordrer derfor på baggrund af disse udmeldinger, at alle indendørs foreningsaktiviteter, der er planlagt fra i morgen søndag den 19. december aflyses frem til den 5. januar.

 

Overordnet gælder de nye restriktioner fra søndag den 19. december kl. 08.00 til foreløbigt den 5. januar. Dog er kravene om mundbind/visir på idrætsfaciliteter og at eliteidræt kan fortsætte uden tilskuere, gældende indtil den 17. januar.

 

Pas på jer selv og rigtig god jul!

 

Venlig hilsen

Bestyrelsen