Nyhedsbrev – april 2020

29-04-2020
 

Nyhedsbrev – april 2020

 

Kære medlemmer

 

Vi har ventet længe – men nu er der grønt lys for, at vi kan komme i gang med vores udendørsaktiviteter igen. Det glæder vi os til – også selv om tingene ikke er som de plejer.

For al træning gælder, at det skal ske inden for rammerne af de generelle krav og anbefalinger, som sundhedsmyndighederne og regeringen har offentliggjort på coronasmitte.dk.

Bl.a. at man ikke samles mere end ti personer, og at man skal holde mindst 2 meters afstand til andre personer. Udendørstræningen foregår ved Nyborg Idræts- og Fritidscenter, som er lukket indtil videre. Det gælder også omklædningsrum og toiletter. Så vær omklædt hjemmefra og gå i bad i derhjemme. Medbring fyldt drikkedunk hjemmefra. Ankom kun lige før træningsstart og tag hjem umiddelbart efter træningen er færdig.

 

Onsdag den 6. maj starter vi igen med atletiktræning for børn fra 12 år og opefter. Vi er fra DGI blevet opfordret til at starte op med de ældste børn. Træningen vil foregå fra 16.30 til 17.30 i grupper, så der max er 10 i hver gruppe incl. trænerne. Alle atletikstævner frem til sommerferien er aflyst.

 

CrossTraining vil igen være muligt i uge 19 og frem. Al træning foregår på udendørs arealerne rundt om Laden og der skal trænes med medbragte handsker på. Remedier fra Laden kan bruges uden for Laden efter behørig rengøring, både før og efter.

Der vil være et max antal på 8 deltagende pr. træning.

CrossTrainingen i Covid-19 perioden er kun for CrossTraining - NGIFs medlemmer

Myndighedernes råd skal til hver en tid følges.

Følg med på facebooksiden CrossTraining - NGIF 

 

Trænerne til gang- og løb er klar igen fra mandag den 4. maj. Gå venligst til indgang ved stadion, når du kommer. Der står vi klar til at fordele jer i grupper på max. 10 personer. Det kan ikke garanteres, at en løbegruppe med træner har plads til alle interesserede; men så vidt muligt vil der være en tovholder på alle hold, hvis det ønskes. Vi opfordrer også til at man bruger Facebook-gruppen til at arrangere løb udenfor de 2 ugentlige træninger. Skriv tid, sted, planlagt distance og løbehastighed, og evt. hvor mange løbere der er plads til i gruppen. Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte en af trænerne. Du finder deres mailadresse på vores hjemmeside ngif.dk under fanen ”Løb”. Alternativt kan jeg kontaktes på telefon 51 37 73 34.

Løb og gang fra Aktivhuset fredage kl. 10 er også gældende fra uge 19

 

Vi forsøger igen med et hold ”Naturtræning”. Der er træningsopstart tirsdag den 5. maj, dvs. 8 træningsgange og ikke som tidligere meddelt 10 gange. Kaffe/te droppes, da cafeen i Aktivhuset ikke er åben. Start kl. 10 fra Aktivitetshuset, Sprotoften 1.

Også her gælder forsamlingsforbudet på 10 pers.

Deltagergebyr: 200 kr. for NGIF-medlemmer eller 30 kr. pr. gang for ikke medlemmer.

Tilmelding direkte til Inger og betaling via MobilePay nr. 70929.

 

Desværre er vi nødt til at aflyse idrætsmærket i år.

 

Hvad angår alle øvrige hold satser vi på opstart som sædvanlig første uge i september. Bookingen af lokaler er ved at være på plads og vi forventer, at hjemmesiden vil være åben for tilmelding omkring den 1. juni.

 

Generalforsamlingen er stadig udsat på ubestemt tid.

 

Husk at du som medlem har mulighed for at købe klubtøj til en fordelagtig pris. Du finder bestillingsseddel og billeder af tøjet på vores hjemmeside https://ngif.dk/gymnastik/koeb-klub-toej/ og hos Intersport kan du kan prøve tøjet.

 

Vi søger en ekstra instruktør over 18 år til et begynderhold i spring/rytme (0-3 klasse). Læs mere på https://ngif.dk/forening/ledige-job/

 

Vi har fået 2.740,25 kr. fra OK. Tak til alle, der har tanket – og bliv endelig ved, det kan mærkes i klubkassen.

 

God sommer til alle – trods omstændighederne.

 

Med venlig hilsen

Ann Rasmussen

NGIF Gymnastik & Atletik