Tour De Storebælt

13-03-2022

Kære Medlemmer

NGIF Gymnastik og Atletik har påtaget sig opgaven med at finde hjælpere til Tour De Storebælt, som finder sted lørdag den 11. juni 2022. Selve målstregen ligger midt på Hjejlevej, men ”Festområdet / event pladsen” bliver på Cirkuspladsen. Der er udlagt områder til Parkering, men vi kender dem ikke endnu.

Vi vedhæfter skema med de opgaver, som skal løses samt vejledende dage, tidspunkter og forventet hjælperantal.

Find skema HER

Den endelige plan for arbejdsopgaver og tidsplaner samt bemandingsbehov er under udarbejdelse og forventes at foreligge i medio maj. Vi må forvente at planen vil blive ændret og revideret løbende indtil slutningen af maj.

Tour De Storebælt stiller selv med områdeansvarlige, så vi skal kun være hjælpere på de enkelte opgaver, hvoraf nogle af opgaverne kræver lidt hårdt, fysisk arbejde. Man skal forvente en heldagsvagt og honoraret til din forening er aftalt til kr. 800,00 pr. vagt.

Det vil være praktisk, hvis jeres forening byder ind på en enkeltopgave. Hvis i ikke kan stille med fuld bemanding til opgaven, kan i blive sat sammen med en anden forening evt. selv aftale med en anden forening om at løse opgaven i fællesskab. I forbindelse med fordelingen af opgaver tager vi forbehold om reduktion af tilmeldte hjælpere, ligesom vi ønsker at prioritere fordelingen af opgaver til de foreninger, som har de fornødne erfaringer og kompetencer til løsning af opgaverne.

Tilmelding skal sendes til Jette Basnov på flg. Mail jette@basnov.dk  senest 31. marts 2022.

Med venlig hilsen

Ann Rasmussen

Formand i NGIF Gymnastik og Atletik