Anette Nielsen nekrolog

15-04-2025

Mindeord over Annette Nielsen

Af Ann Rasmussen, formand for NGIF Gymnastik & Atletik

 

I foreningen mindes vi Annette som et menneske med et stort hjerte og en smittende livsglæde. 

Hun var omsorgsfuld, kærlig, ærlig og autentisk – altid med en ligefrem og åben tilgang til livet. 

Hun var gift med Jimmi, mor til Sabine, stolt mormor til to, elsket datter, søster og veninde.   

Annette kom med over i foreningen i 2013, da NAF kom hjem til NGIF, efter de to foreninger havde virket mange år hver for sig. Annette har været med i NGIF lige siden, og hendes aktiviteter blev først afbrudt, da hun holdt pause pga. sygdom.   

Annette var zumbainstruktør i mange år, og de seneste år har hun taget crossdance-uddannelsen, og dette hold blev en kæmpe susses med 40 deltager. Samtidigt var hun en kæmpe god støtte for vores hold med Idræt for Sindet, og hun elskede at gøre en forskel for andre både på jobbet og i klubben.   

Annette var vellidt som psykoterapeut, frivillig og rusmiddelkonsulent – og i alt, hvad hun gjorde, lagde hun sit hjerte og sin faglighed. Hun var videbegærlig, trofast og elsket for sin humor og evne til at få andre til at føle sig set.   

 

Tak for alt, Annette. 

Du vil blive dybt savnet. 

Hilsen Ann 

 

 


Vores sponsorer